Google i farlig flirt med internet-operatører

En amerikansk avis er kommet i besiddelse af dokumenter, der viser, at Google forsøger at indgå aftaler med internet-operatører om at sikre hurtigere Google-tjenester.

Artikel top billede

Er det i orden at forfordele bestemte typer internet-trafik frem for andre?

Det er det grundlæggende spørgsmål i den netneutralitets-debat, der verden over deler vandene.

Nu er amerikanske Wall Street Journal kommet i besiddelse af dokumenter, der angiveligt skal dokumentere, at Google har taget kontakt til de store internet-operatører i USA for at for dem med på en idé om, at Google skal have sin egen, hurtige data-kanal på nettet.

En stor operatør, der har valgt at være anonym, siger til avisen, at man indtil videre har været tilbageholden med at indgå en aftale med Google af frygt for, hvad den amerikanske telestyrelse, Federal Communications Commission (FCC), vil sige til sådan en aftale.

"Hvis vi gjorde dette, ville Washington være rødglødende," udtaler en anonym chef fra selskabet.

Stor uenighed

Hele debatten om netneutralitet - eller manglen på samme - er opstået, fordi mængden af data, der bliver sendt og modtaget via internettet, stiger eksplosivt år for år.

Ikke nok med at flere og flere mennesker bliver koblet på internettet, de tjenester, man anvender, bliver også mere trafik-krævende.

Fremtrædende politikere har bakket op om, at internettet skal være så åbent som muligt. EU's telekommissær Viviane Reding har blandt andet givet udtryk for, at der er brug for et internet uden for mange restriktioner, og i USA sagde Barack Obama under valgkampen, at "den største årsag til at internettet er blevet så stor en succes er, at det er det mest åbne netværk nogensinde."

Googles hemmelige plan

Andre ser dog et brud på netneutraliteten som den eneste vej frem, hvis man skal sikre, at de enkelte brugere ikke sluger hele net-kapaciteten, når de henter og sender tunge filer i form af blandt andet video og lyd.

Den amerikanske internetudbyder Comcast har længe diskuteret med telestyrelsen FCC, fordi Comcast ville spærre for bestemte former for p2p-traffik.

FCC har dog gentagne gange vendt tommelfingeren nedad til Comcasts fremgangsmåde, og det nyeste forsøg fra internetudbyderens side går nu på, at man kun vil gå efter mængden af data, der bliver sendt, og ikke typen af data.

Googles hemmelige plan

Wall Street Journal skriver, at Googles påståede forsøg på at indgå aftaler med internet-operatører internt går under navnet OpenEdge.

Formålet med aftalen skal være, at Googles egne servere kan blive placeret direkte inden for operatørernes netværk og dermed sikre en højere hastighed til Google-brugerne.

Det kan der dog meget vel hurtigt blive sat en stopper for. Da AT&T i 2006 købte Bell South, var FCC's godkendelse betinget af, at AT&T lovede at sylte planerne om en 'hurtig kanal'.

Til Wall Street Journal udtaler Google, at andre virksomheder som Yahoo og Microsoft kunne opnå lignende aftaler, hvis de ville.

Richard Whitt, Googles PR-mand, afviser, at Googles forslag vil betyde et brud med netneutraliteten. Han tilføjer dog samtidig, at han er usikker på, hvor fast Barack Obama vil stå på løfterne om netneutralitet i det lange løb.

"Hvis du ser på hans planer, så er de meget mindre specifikke, end de var tidligere," siger Richard Whitt.

Selvom Googles Eric Schmidt under valgkampen bakkede op om Barack Obama, har en anden, fremtrædende Google-skikkelse, søgeselskabets internet-evangelist Vint Cerf, tidligere argumenteret for, at data-trafikken på nettet bør reguleres, inden overfloden af data resulterer i en dårligere service for alle.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra SoftwareOne

    Quantum computing bliver næste konkurrenceparameter

    Danske virksomheder bør forberede data og systemer på at spille sammen med fremtidens kvanteteknologi.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

    Jesper Krogh Heitmann

    Danske Spil

    EG Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Søren Jermiin Olesen som Senior Product Manager. Han skal især beskæftige sig med finans- og debitorstyring i det offentlige med ansvar for økonomistyringssystemet EG ØS Indsigt. Han kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Han er uddannet Cand. oecon. Han har tidligere beskæftiget sig med økonomi bl.a. i Aarhus Kommune og været med til at udvikle NemØkonom før og efter salget til KMD. Nyt job

    Søren Jermiin Olesen

    EG Danmark A/S

    VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

    Kelly Lyng Luvigsen

    VisionBird

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Rasmus Stage Sørensen som Operations Director. Han kommer fra en stilling som Partner & Director, Delivery hos Impact Commerce. Han er uddannet kandidat it i communication and organization på Aarhus University. Han har tidligere beskæftiget sig med med at drive leveranceorganisationer. Nyt job

    Rasmus Stage Sørensen

    Norriq Danmark A/S